
Fattige får hjælp til selvhjælp gennem Skandinavisk Børnemission, som nu har dannet et fodboldhold, hvor unge lærer at modvirke korruption.
- Den glæde menneskene viste mig var enorm, og jeg glemmer aldrig alle de fine taler, deres sang og dans og frem for alt glæden, siger missionschef Bo Wallenberg efter sit besøg i Zambia.
Det er kun fire år siden Børnemissionen startede sit arbejde i Zambia. Nu, nogle år senere, er der delt over 3000 geder ud til fattige mennesker. To multifunktionelle bygninger fungerer både som skole og kirke, der er åbnet en sy-skole for fattige kvinder, købt og uddelt bibler, sendt fattige uddannelse i jordbrug, givet frø til fattige mennesker og indkøbt 40 cykler til volontører, som arbejder med et HIV-projekt.
Bo Wallenberg fortæller også:
- I løbet at det seneste år er der sat et nyt projekt i gang - vi har vi fået et fodboldhold! Fodbolden har været en fantastisk mulighed for at nå de unge og give dem en meningsfuld fritid. I fodboldprojektet indgår også vort nye projekt "No Corruption Generation". Korruption er den største årsag til fattigdom og vi vil forme en ny generation, som siger nej til korruption.
Og resultaterne kan ses. De familier, der har fået gederne, tager hånd om forældreløse børn, børn som har mistet deres forældre på grund af HIV.
- Det er sjovt se, hvordan de elsker deres geder og krammer kiddene, fortæller Bo Wallenberg.