Festlig indvielse med forhindringer

Indvielse
Nu er Hills of Grace, Skandinavisk Børnemissions nye ”ministerium”, indviet. Det gik godt, selv om vejvæsnet lige denne dag havde brudt halvdelen af vejbanen op to steder tæt på den nye bygning.
- Det var altså kun en kørebane til al den trafik der er overalt i denne storby, fortæller Birgitta Dahl.
- Vi sad i kø længe, inden vi vendte om og kørte en meget længere, men dog fremkommelig vej. Alle gæsterne havde selvfølgelig samme problem, men kom til sidst frem til destinationen. Med ca. 1 times forsinkelse kom vi i gang. Men efter det gik alting perfekt, og programmet kunne gennemføres præcist som planlagt. Og det var så godt!!
Det lille musikband med sponsor-elever begyndte med at spille på sine xylofoner og trommer, entreprenøren Mr. Domingo overrakte en symbolsk nøgle til huset, båndet blev klippet og gæsterne strømmede ind i bygningen til en rundvisning.
- Vi har nogle dygtige medarbejdere i organisationen, som tog sig af alt med indbydelse, program, dekoration og et cateringfirma kom med frokosten. Vi var sammenlagt ca. 150 personer inklusiv al personalet på Børnemissionen.
De svenske gæster var bl.a. Jonas Rydberg, Biltemas repræsentant. Biltema er hovedsponsor for hele projektet og har skænket flere millioner kroner.
På gæstelisten var også vice guvernøren i Rizal provinsen, viceborgmesteren i Rodriguez, politichefen, ansvarlige fra det lokale socialministerium, læger og sundhedspersonale, en hel gruppe fra elværket Meralco, samt ledere fra andre hjælpeorganisationer.
- Vi er så taknemmelige overfor Gud og mennesker for muligheden for fremover at kunne arbejde i præcis dette område. Her er der store behov på alle niveauer pga. en enorm tilflytning hertil fra slumkvartererne i Manila, og her vil vi som organisation være et supplement til det, de lokale myndigheder selv gør, siger Birgitte Dahl.

giengavetestamenteblivfadder
mereinfo


del
Facebook MySpace Twitter Google Bookmarks