
* forældreløse børn
* gadebørn
* børn i slumkvarterer
* seksuelt misbrugte børn
* syge og sultne børn
* til kroppen: giver børnene husly, mad og tøj
* til sjælen: viser børnene kærlighed, omsorg og undervisning
* til ånden: styrker børnene med det kristne livs- og menneskesyn
Det er en vigtig del af Skandinavisk Børnemissions arbejde at yde hjælp til selvhjælp til de værst stillede børnefamilier, så de kan blive i stand til at skabe sig et menneskeværdigt liv. Dette gøres bl.a. ved at hjælpe de nødstedte børnefamilier til et ordentligt sted at bo, lige som Skandinavisk Børnemission støtter dem til en uddannelse, så de kan få et arbejde og blive i stand til at forsørge sig selv.
Skandinavisk Børnemission arbejder i fire lande: Ukraine, Moldavien, Filippinserne og Zambia. Hjælpeorganisationen sætter en ære i at kunne fremvise at de indkomne midler bliver brugt til rette formål.
"Skandinaviska Barnmissionen" blev etableret i 1983 med internationalt hovedkontor i Malmö.
Den selvejende fond "Skandinavisk Børnemission" er stiftet i 1994 og er underlagt Fondstilsynet.
Fondens administrative drift støttes bl.a. af midler distribueret gennem Finanstilsynet samt en stor arbejdsindsats fra frivillige medarbejdere.